onsdag den 11. august 2010

Brombær og brumbasser

Nature in action.



(Mit kamera må være meget lydfølsomt; der er slet ikke så meget støj i virkeligheden!)

Der er flere billeder på Facebook.

Grønt er godt for øjnene

Multiboden lader vente på sig

Vi har planer om at bygge et hus - eller snarere et skur. Helt præcis "Multiboden" fra Danhytten. Vi har fået lov til at bygge på en ekstra hjørnegrund, som er en tidligere fælleskompost-/stenbunke. Der er god aftensol men altså ikke dyb muld. Glimrende. 

Jeg troede at det skulle være et sommerferieprojekt, men der arbejdes tydeligvis efter reglerne i haveforeningens bestyrelse, så der er sat et større apparat i gang, så "byggeriet" kan blive godkendt både her og hisset.

Vi taler om et byggeprojekt, der ca. svarer til at samle to bogreoler fra IKEA...

Nå, men man har da lov at håbe på nogle dejlige og tørre sensommerdage, så skuret kan stå klar til efteråret og for alvor blive taget i brug næste forår.

I mellemtiden hygger vi os stille og roligt uden et skur, mens vores bunker af redskaber, havehandsker, vandslanger mv. vokser i det fri. Hastværk er lastværk.

32,5 mm og tørkeindexet er nogenlunde normaliseret

Det er dejligt at fornemme tingene gro, og det er dejligt bare at nyde livet i haven. Men det er altså også dejligt at kunne måle og veje. Derfor købte jeg for nylig en regnmåler, og nu var der vand i den. Meget vand endda. 32 ½ mm siden sidst jeg var ude og tømme ca. 1½ ynkelige mm ud.

Min gamle bedstemor sagde altid, at alt under 10 mm ikke var at regne for noget. Men 32 ½ ville have gjort hende glad. Nu gjorde det mig glad. Ikke bare fordi det betød, at jeg ikke skulle vande, men fordi det bare er en fornøjelse at holde øje med naturens luner. Og det er tydeligt, at det var tiltrængt med noget vand. Væde og varme og så gror tingene. Det gør de så!


På DMI har jeg fundet et "tørkeindex"; det er et danmarkskort der med farver viser hvor tørt landet er. Det er desværre ikke særligt detaljeret, men det er det bedste, jeg har kunnet finde af den slags. Jeg ville jo allerhelst have en slags Google Maps med regnmåler, for det er jo ikke sikkert, at bare fordi det regner på Vesterbro, så regner det også på Kløverengen. Jeg overvejer et solcelledrevet webcam, der kan overvåge min regnmåler i haven og sende billeder hjem, men indtil videre nøjes jeg med DMI...

lørdag den 31. juli 2010

Man kan nå meget på et par timer...

... især hvis man arbejder helt langsomt!

Det har regnet de sidste par dage, og jeg fik pludselig tanken, at jeg må eje en regnmåler. Hvor får man ellers at vide, hvor meget det har regnet? Findes der mon en god hjemmeside?

Nå, men søster og jeg rundede Silvan på Fisketorvet på vej til haven og kom ind og ud på ganske få minutter, og vi havde - næsten - ikke andet med ud end vandmåleren. Vi købte for tyve kroner kundevognspoletter. Dagens første succesoplevelse.

Vandmåleren var kort efter plantet i sit nye hjem. Så må det godt regne igen.


Vi holdt en kaffepause - dagens anden succesoplevelse - og havde lidt svært ved at komme i gang. Vi venter stadig på svar fra bestyrelsen om vores "byggeplaner" og mange ting kan først gøres, når vi kommer hen i slutningen af sæsonen.

Vi lavede nærmest ingenting, men i løbet af et par timer havde vi:
  • Høstet agurker - 2 stk. Flere er på vej.

  • Fjernet ukrudt omkring gulerødder, salat, kål og bønner
  • Omplantet en lidt slunken timian
  • Forstyrret en myrekoloni på det grusomste (det ses måske ikke ligefrem supertydeligt på filmen, men de var vrede, og jeg stod i stor fare for at blive angrebet!)
  • Luget mellem krydderurterne
  • Omplantet squashplanter (vistnok) så de har lidt mere plads
  • Talt pænt til en nabo om hendes lavendelhæk
  • Fået en kæmpelavendel
  • Delt kæmpelavendel i mindre stykker (det var IKKE nemt!)
  • Plantet og vandet lavendler, så vi også kan få en lavendelhæk
  • Lånt net til vores lidt forkølede solbær
  • Revet tørt ukrudt sammen, så der ser pænt og ryddeligt ud
  • Høstet salat 
  • Vandet - både nyplantede lavendler og andet. Selvom det har regnet, er der stadig tørt
  • Og snakke-sludret med adskillige naboer og andre. Det er simpelthen utroligt - og superdejligt - så venlige alle er. Og alle vil gerne dele. Planter. Ideer. Nyplukkede solbær. Hvad de nu har.
Og dagens ottende - mindst - succesoplevelse: en agurkemad af egen avl! I et køkken der dufter af lavendel!


    mandag den 26. juli 2010

    Det gror, det gror, ih, hvor det gror!

    Her er skoleagurkerne. Planterne blev glemt og mishandlet tidligt i deres levetid, men nu sker der noget. Og det har vist også hjulpet, at de er blevet bundet lidt op.

     

    Her er det vistnok squash, der er på vej op...

      

    Og her er der gulerødder på vej og blandet salat i baggrunden:

    Bagest i haven - lige ved naboens kompost - står en lidt overset ribsbusk med bær på, som fuglene ikke har opdaget:
     

    Der er lige til en lille posefuld.

     

    Der er en tid til at leve og en tid til at dø. En masse af hindbærbuskene måtte dø. De står helt forkert ud mod stien og spærrer for udsynet, de kvæler ribs- og solbærbusken, giver ikke ordentlige hindbær og breder sig desuden uhæmmet. Så fik de spaden. Good bye! 


    Vi gravede også de sidste vildtvoksende kartofler op, og der blev igen en pæn portion baby-baby-baby-kartofler:

    Hvis ikke vi tog dem nu ville toppene tørre ud og vi ville glemme, hvor de stod. (De står jo inde i jordbærrenen og andre uautoriserede steder!)

    Jorden er i øvrigt helt vildt tør. Vi låner vandkander af naboen og vander i kandevis og får lange arme. Kan vi ikke snart få noget regn?!

    tirsdag den 20. juli 2010

    Muld! Guld! Med smør på.

    Vi har s'gu' høstet kartofler i dag! Og hindbær.


    Da vi overtog haven var den godt tilgroet, og vi har fjernet ukrudt i flere omgange. Vi besluttede dog at lade en håndfuld enlige kartoffelplanter stå hist og her. Når de nu var der. Man kan jo gå udenom.

    I dag blev vi så trætte af at gå udenom en af planterne, og den måtte lade livet. I de andre haver er kartoffelhøsten godt i gang, og selvom vi ikke var helt sikre på om vores plante rent faktisk havde blomstret eller ej - og det er jo ellers tegnet på, at man kan begynde at grave kartoflerne op - så overbeviste vi hinanden om, at det værste der kunne ske var, at der ikke var noget under planten. Men det var der!


    Der var lidt fosterdrab over seancen, for de var ved Gud temmelig små, men der var til gengæld en hel del af dem. Og det er som det rene guld man finder i jorden. De små klumper lyser op - og når man ved, hvor delikat de smager, må fornemmelsen kunne sammenlignes - bare lidt - med en guldgravers begejstring.


    Jeg havde været et smut på genbrugsstationen inden jeg kom i haven, og jeg havde fundet en fin bage- eller buddingform. Den blev nu brugt som kartoffelholder.

    Hjem med den kostbare ladning i cykelkurven. Det var kun lidt bizart at cykle forbi tatoo-shops og narkomaner i Istedgade med nyopgravede kartofler. Tænk, hvilke kontraster der er i byen!


    Kartoflerne blev kogt helt forsigtigt og spist sammen med søster bare med - masser af - smør og salt på et par fine tallerkener, som jeg også havde fundet på genbrugsstationen. Storslået natmad!