Man kan nå meget på et par timer...

... især hvis man arbejder helt langsomt!

Det har regnet de sidste par dage, og jeg fik pludselig tanken, at jeg må eje en regnmåler. Hvor får man ellers at vide, hvor meget det har regnet? Findes der mon en god hjemmeside?

Nå, men søster og jeg rundede Silvan på Fisketorvet på vej til haven og kom ind og ud på ganske få minutter, og vi havde - næsten - ikke andet med ud end vandmåleren. Vi købte for tyve kroner kundevognspoletter. Dagens første succesoplevelse.

Vandmåleren var kort efter plantet i sit nye hjem. Så må det godt regne igen.

Vi holdt en kaffepause - dagens anden succesoplevelse - og havde lidt svært ved at komme i gang. Vi venter stadig på svar fra bestyrelsen om vores "byggeplaner" og mange ting kan først gøres, når vi kommer hen i slutningen af sæsonen.

Vi lavede nærmest ingenting, men i løbet af et par timer havde vi:

• Høstet agurker - 2 stk. Flere er på vej.

• Fjernet ukrudt omkring gulerødder, salat, kål og bønner

• Omplantet en lidt slunken timian
• Forstyrret en myrekoloni på det grusomste (det ses måske ikke ligefrem supertydeligt på filmen, men de var vrede, og jeg stod i stor fare for at blive angrebet!)

• Luget mellem krydderurterne

• Omplantet squashplanter (vistnok) så de har lidt mere plads
• Talt pænt til en nabo om hendes lavendelhæk
• Fået en kæmpelavendel

• Delt kæmpelavendel i mindre stykker (det var IKKE nemt!)

• Plantet og vandet lavendler, så vi også kan få en lavendelhæk

• Lånt net til vores lidt forkølede solbær
• Revet tørt ukrudt sammen, så der ser pænt og ryddeligt ud
• Høstet salat 

• Vandet - både nyplantede lavendler og andet. Selvom det har regnet, er der stadig tørt
• Og snakke-sludret med adskillige naboer og andre. Det er simpelthen utroligt - og superdejligt - så venlige alle er. Og alle vil gerne dele. Planter. Ideer. Nyplukkede solbær. Hvad de nu har.

Og dagens ottende - mindst - succesoplevelse: en agurkemad af egen avl! I et køkken der dufter af lavendel!

Det gror, det gror, ih, hvor det gror!

Her er skoleagurkerne. Planterne blev glemt og mishandlet tidligt i deres levetid, men nu sker der noget. Og det har vist også hjulpet, at de er blevet bundet lidt op.

 

Her er det vistnok squash, der er på vej op...

  

Og her er der gulerødder på vej og blandet salat i baggrunden:

Bagest i haven - lige ved naboens kompost - står en lidt overset ribsbusk med bær på, som fuglene ikke har opdaget:

 

Der er lige til en lille posefuld.

 

Der er en tid til at leve og en tid til at dø. En masse af hindbærbuskene måtte dø. De står helt forkert ud mod stien og spærrer for udsynet, de kvæler ribs- og solbærbusken, giver ikke ordentlige hindbær og breder sig desuden uhæmmet. Så fik de spaden. Good bye! 

Vi gravede også de sidste vildtvoksende kartofler op, og der blev igen en pæn portion baby-baby-baby-kartofler:

Hvis ikke vi tog dem nu ville toppene tørre ud og vi ville glemme, hvor de stod. (De står jo inde i jordbærrenen og andre uautoriserede steder!)

Jorden er i øvrigt helt vildt tør. Vi låner vandkander af naboen og vander i kandevis og får lange arme. Kan vi ikke snart få noget regn?!

Muld! Guld! Med smør på.

Vi har s'gu' høstet kartofler i dag! Og hindbær.

Da vi overtog haven var den godt tilgroet, og vi har fjernet ukrudt i flere omgange. Vi besluttede dog at lade en håndfuld enlige kartoffelplanter stå hist og her. Når de nu var der. Man kan jo gå udenom.

I dag blev vi så trætte af at gå udenom en af planterne, og den måtte lade livet. I de andre haver er kartoffelhøsten godt i gang, og selvom vi ikke var helt sikre på om vores plante rent faktisk havde blomstret eller ej - og det er jo ellers tegnet på, at man kan begynde at grave kartoflerne op - så overbeviste vi hinanden om, at det værste der kunne ske var, at der ikke var noget under planten. Men det var der!

Der var lidt fosterdrab over seancen, for de var ved Gud temmelig små, men der var til gengæld en hel del af dem. Og det er som det rene guld man finder i jorden. De små klumper lyser op - og når man ved, hvor delikat de smager, må fornemmelsen kunne sammenlignes - bare lidt - med en guldgravers begejstring.

Jeg havde været et smut på genbrugsstationen inden jeg kom i haven, og jeg havde fundet en fin bage- eller buddingform. Den blev nu brugt som kartoffelholder.

Hjem med den kostbare ladning i cykelkurven. Det var kun lidt bizart at cykle forbi tatoo-shops og narkomaner i Istedgade med nyopgravede kartofler. Tænk, hvilke kontraster der er i byen!

Kartoflerne blev kogt helt forsigtigt og spist sammen med søster bare med - masser af - smør og salt på et par fine tallerkener, som jeg også havde fundet på genbrugsstationen. Storslået natmad!

Genbrugsstationen Vermlandsgade

Genbrugsstationen i Vermlandsgade ligger lige i nærheden og tager imod haveaffald. Somme tider kan man fristes til at tage lidt fra bytteafdelingen med sig, men det skal de ikke høre et ondt ord for...

Jeg kan aldrig huske åbningstiderne, så derfor har jeg taget et foto, som bor i mit kamera:

Naturen, det billige skidt....

Nu er det måske lidt af en tilsnigelse at tale om naturen, når jeg taler om nogle kvadratmeter, som vel er så gennemkultiverede som det næsten er muligt. Men jeg mener bare, at DET GROR SGU! Helt af sig selv!

Og det er billigt: Vand og varme, og vips, så vælter der ting op af jorden. Ikke mindst de ting, som var der først. Før det som jeg har sået. Men det er vi altså flere om at bestemme, så her til aften blev der luget i den lille have. Og kort efter så det hel igen en anelse civiliseret ud. Mine fødder var tilsvarende herligt uciviliserede.

Agurkeplanterne, som var tæt på at afgå ved døden, fordi jeg var lidt for længe om at få dem i jorden, ser ud til at have fået godt fat nu. Og der var små bitte babyagurker at se. Dem glæder jeg mig til!

Savoykålen, som vi fik af en af vores søde havenaboer, har også fået fat. Og nu fik planten et bar beskyttende pinde omkring sig; jeg er bange for at komme til at træde på den. Den er blevet sat i jorden på et ikke så strategisk smart sted.

Jordbærrene er slut; til gengæld var der en del hindbær. Desværre er jeg ikke helt så vild med dem, som med jordbær; jeg faldt i en stor gryde med hindbærgrød som barn, og er vist aldrig rigtig kommet mig. Men smukt ser det ud.

Tordenvejr - så behøver vi ikke vande...

Pyh, hvor er det varmt. Jeg sidder her, helt stille, i min - grønne! - sofa og SVEDER. Haven har det sikkert også varmt, men der er lovet uvejr: Voldsomt tordenvejr kan ramme Danmark

Det er ikke sikkert at det voldsomme uvejr rent faktisk rammer Danmark, men Politikens vejrudsigt tyder dog på regn i aften og i nat:

Jeg tager chancen og bliver hjemme i sofaen...

Kløverengen N/F - have nr. 34

Jeg har fået en nyttehave. Jeg har lokket min søster til at være med. Det er et projekt. Det er sommer. Det er herligt!

Sådan så haven ud, da jeg så den første gang den 15. maj:

Det ser ikke MEGET bedre ud i dag - to måneder senere. Vi tager det stille og roligt. Graver lidt. Luger lidt. Sår lidt. Vander lidt. Snakker en hel masse med de andre havefolk. Og nørkler lidt igen.

Vi er kommet i gang så tilpas sent på sæsonen, at vi ikke kan nå at få alting i gang. Der er til gengæld en masse, der venter forude. Jordbærmarken skal ordnes. Senere. Kongelysene skal dø. Senere. Hindbærrene skal beskæres. Senere. Jordskokkerne skal flyttes. Senere.

Og så skal vi have bygget et hus. Vi er faktisk blevet lovet en ekstra grund, hvis vi bygger et hus på den. Det gør vi så. Senere. For haveforeningens bestyrelse skal godkende det hus, som vi har tænkt os at bygge - og bestyrelsen holder selvfølgelig sommerferie...