søndag den 3. april 2011

Standerhejsning - en ny sæson begynder i KLØVERENGEN

Flaget gik til tops, og Formand Frank sagde et par ord.
Et par sange blev "overstået"...

... og så var der fælles morgenbord.
Status: vores nye - og ikke helt færdige - hus blæste omkuld i vinterstormen. Det er vist en ommer. Til gengæld er de søde mennesker i haveforeningen stadig søde, og det skal nok gå alt sammen.

Jeg er blevet skrevet op til en snak med en fagmand; måske er girlpower alligevel ikke helt nok.

I går gravede jeg lidt have; nok til at få en vabel. Det hele ser lidt trist ud, men der er også gode tegn: enkelte så forårsblomster og MASSER af regnorme.
  Foreningens officielle hjemmeside er i øvrigt blevet udbygget i løbet af vinteren, og den er værd at besøge.

søndag den 31. oktober 2010

Fælles arbejdsdag i Kløverengen

Så er nyttehaveforeningen ved at være klar til at blive lukket ned for vinteren. Bestyrelsen indkaldte til fælles arbejdsdag, og bestyrelsen  - med Formand Frank i spidsen - ledte og fordelte arbejdet.
I dag er der blevet plantet tornede vækster ved hegnet ud til boldbanerne, bl.a. klitrose og
havtorn (det er jeg lidt spændt på; havtorn er helt nyt (gammelt) og moderne og den del af det "nye" nordiske køkken...)
 Der blev sat noget "dansk bambus" (gamle redskabsskafter) ned ved de nye planter.
Der blev plantet pil ved fælleshuset
og savet grene væk på et stort træ. (Boys will be boys!)
Vi fik også fordelt hestemøg i store mængder rundt i haverne. (Se, hvor det damper! Der er gang i sære processer...)
Der blev også tid til en fælles kop kaffe i/ved fælleshuset undervejs.
 Og de sidste afgrøder blev hentet hjem. Savoykålen er blevet helt flot.


Dejlig dag!

torsdag den 14. oktober 2010

Så er der snart hus i haven

Det har taget sin tid. Og det tager stadig sin tid. Men vi er lige ved at have et hus på vores hjørnegrund. Vi har stadig en større jordlod midt i haveforeningen, men huset står på en "stenbunke" og er af naboerne allerede blevet døbt "Højfjeldshotellet".

Vi er ret stolte over at det faktisk ser ud til at lykkes for os at få huset på plads inden sæsonen slutter med en fælles arbejdsdag den 31. oktober.

mandag den 16. august 2010

Et opdateret tørkeindex - en serie

Tænk, at der kan være så store forskelle i så lille et land. Nå, men jeg nåede ikke ud til regnmåleren. Måske på onsdag...

søndag den 15. august 2010

"Ingen risiko for tørke" - det tror jeg på!

Det opdaterede tørkeindex:

Det kraftige regnvejr/skybrud kom bag på DMI. Hovedstaden druknede. Mon ikke regnmåleren er fuld? Jeg checker i morgen efter arbejde...

Foto: Jens Dresling, Politiken

lørdag den 14. august 2010

Det regner igen!

Aftenregn. Torden. Tanker om regnmåleren og tørkeindex.

 Jeg må hellere checke indexet i morgen efter kl. 8, når det er opdateret efter nattens regn... Og nedbørsradaren er også meget sjov. Herunder lidt regnvejrslyde.

onsdag den 11. august 2010

Brombær og brumbasser

Nature in action.



(Mit kamera må være meget lydfølsomt; der er slet ikke så meget støj i virkeligheden!)

Der er flere billeder på Facebook.