"Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter!" - Standerhejsning 2013

Det var faktisk dejligt vejr i dag. Høj sol og let vind. Men der ligger sne i haverne og jorden er frosset, så det blev ikke til det helt vilde havearbejde i dag.

Men standeren blev hejst efter alle kunstens regler:

 Formanden talte:

Og vi sang:

Sangen gav rigtig god mening i det vinterkolde forårsvejr: 

Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!

O søde vår, så er du atter nær!

Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,

nu vil jeg gå og købe hyacinter

og bringe dem til én, som jeg har kær.

Hun købte af de hvide og de blå

hun købte af de smukkeste, hun så.

Det er i dag et vejr! Og solen skinner!

Og om mig svæver lutter lyse minder,

dem ta'r jeg med til den, jeg tænker på.

(Og de kom svævende i ring og rad.

Hun gik imellem dem og var så glad.

Det er idag et solskin uden mage!

Og jeg har solskin nok til mange dage,

og jeg må kysse hvert et lille blad.)

Hun kyssede dem alle, hver især,

hun bragte dem til den, hun havde kær.

Min ven, her kommer jeg med hyacinter!

Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter!

Det er idag et vejr, et solskinsvejr!

Efter den officielle åbneing var der "fri leg". Vi var nogen, der mødtes med biavleren Viggo, for vi er en lille gruppe, der har planer om at etablere bistader i haven. Mere om det, når projektet begynder at materialisere sig.

Haven ser lidt trist ud.

Og så alligevel ikke:

Jeg har lagt løg i jorden i efteråret - og glemt alt om HVAD og HVOR, så nu bliver jeg bare glædeligt overrasket over, at der kommer fine, nye ting op af jorden. Det er altså nærmest magisk!

Vi sluttede dagen ved Fælleshuset med kage pyntet med kløver. Det rigtige havearbejde begynder, når det bliver bare lidt varmere...

Opskriften på kagen findes på min anden blog: Kage! Kage! Kage!

Dagens høst. Rigdom.

Fjerne mælkebøtter i græsset. Rense stien. Vande rødbeder, gulerødder og krydderurter. Fylde geraniernes vandflasker. Checke "bagskuret", som Tim Snedker har givet ny understøtte. Se til Ingrid og Marie.


Tre rødbeder. Fem gulerødder.


Kartofler.


Og luksus: kornblomster og geranier. De bliver til kagepynt.


Rigdom.

- Posted using BlogPress from my iPad

En sommerfotokavalkade

Kornblomster - kan spises...

Det kan duftgeranier også.

Mine to æbler, Ingrid og Marie, er ved at få røde kinder.

Bladbeder - smukke, velsmagende og nemme. Like!

Min vandingssystem, der virker!

Der er sørme kartofler i år. Og mange af dem. Sidste år rådnede de allesammen.

Ah! Bare tæer. Det er - næsten - det bedste af det hele...

Det begynder at ligne noget: quinoa i min have

Jeg har været lige ved at hive planterne op flere gange, og jeg har fået kommentarer om, at det da er ukrudt. Men nej: jeg dyrker quinoa i min lille nyttehave, og planterne stortrives. Der er ved at være store "klumper" af quinoa-frø i toppen af planterne, og de er ved at skifte farve fra grønt til rødt.

Jeg købte quinoa-frøene, da jeg var i USA sidste forår. Jeg nåede ikke at så dem sidste år, men det gjorde jeg til gengæld i år. Bare fire små spirer, og de blev plantet ud en gang sent på foråret. Jeg har hele tiden undret mig, for planterne, der voksede op, lignede til forveksling en af de mest almindelige ukrudtsplanter i min have. Bladenes form og størrelse er den samme. Der er en slags aks af frø i toppen af planten.

I dag fik jeg googlet mig frem til noget viden om quinoa hos Backyard Gardening. (Gad vide, hvorfor jeg ikke har gjort det før. Der stod mange spændende ting.)

Gåsefod - fra Wikipedia

Quinoa ER i nær familie med den plante, der hedder gåsefod, og der findes omkring 40 forskellige arter af gåsefod i Danmark. Den er altså god nok. Mine quinoaer er quinoa, og alle de andre skal bare fjernes. Nu da mine planter er vokset godt til, er det såmænd også temmelig nemt at se forskel. Quinoaplanterne bliver meget højere og kraftigere, og quinoafrøklyngerne er også meget større og tættere end på gåsefodsplanterne.

Inden længe vil mine quinoaer blomstre med små røde klynger af blomster, og med mindre det tørre vejr virkelig varer ved, skulle der ikke være nogen fare for at planterne tager skade; de er gode til at klare en del tørke.

Det viser sig, at quinoaplanten ikke kun er interessant pga. frøene; bladene kan også spises dampede eller i en salat - vel nærmest på samme måde som spinat. Det vidste jeg ikke, men det må afprøves. Planten stammer fra Sydamerika og kaldes også peruspinat. Det giver jo så god mening.

Quinoaen er klar til at blive høstet, når alle bladene er faldet af og kun frøstandene er tilbage. Planten er åbenbart ikke følsom overfor let frost, så der er ingen panik nødig, hvis vi pludselig skulle nå til dét, inden jeg har høstet mine fire planter...

Men høst er altså ikke aktuel endnu, så den historie venter jeg med. Jeg læste mig dog til, at jeg har en lidt besværlig proces foran mig: quinoafrø er dækket af et sæbestof, saponin, som dels holder skadedyr væk, men som dels ikke er så godt for mennesker. Frøene skal altså skylles eller vaskes meget grundigt. Hmmm. Mere om det, når jeg nå så langt. Også mere om de kulinariske fortræffeligheder ved quinoa en anden god gang. Det er en meget spændende plante!

Endnu en kagesøndag med historier

Sidste søndag i juli. Derfor var der linet op til kagesøndag kl. 14.


Og ikke bare kaffe og kage: bestyrelsen havde igen arrangeret sig med nogle af veteranerne fra foreningen, og vi fik fortællinger fra Veronika, Erik og Lise.


De fortalte bl.a. om dengang - før nyttehaveforeningen blev dannet og der var skolehaver for voksne - da alting skulle stå på ens rækker, om den kaotiske første tid som forening og om, hvad det var der skete, da der i 1998 blev lagt lermembran ud og lagt ny og ugiftig jord ovenpå.


Det der i virkeligheden er det mest overraskende og fascinerende: haveforeningen har IKKE - som fx. Vennelyst på den anden side af vejen - eksisteret siden tidernes morgen. Den er ikke mere end 14 år gammel, og eftersom jeg allerede har været her i tre sæsoner, er jeg allerede en del af historien.


Der bliver arbejdet på at samle alle de spændende billeder og historier. Her er det Ole og Annette, der studerer et gammelt foto.

Da vi havde snakket og spist kager - endnu en gang blev det et ganske overdådigt kagebord - og drukket kaffe nussede jeg lidt i min egen have.

Jeg fik fjernet mælkebøtter frs min "græsplæne" med mit nye mælkebøttejern. Det virker faktisk!

Jeg fik - igen, igen - taget livet af nogle peberrodsplanter. De er nærmest ustoppelige.


Jeg har høstet én rødbede. Jeg tænker også at tage bladbeder med hjem og noget salat, men lige nu regner det, så jeg har sat mig i ly, og satser på at det klarer lidt op inden alt for længe...

Dagens grønne dont

Jeg har:
Spist kirsebær fra Netto. Læst det nye Copenhagen Food. Læst velkomstbrev fra HTX.

1) Fjernet ukrudt - især peberrod - omkring aspargeserne. Jorden er tør!


2) Sået en række spinat og en række rød salat i "kassen"


3) Vandet det nysåede, den grønne salat, rødbederne, kvan, skovjordbær, urtehaven. Der var en snegl i steviaen. :-(


4) Samlet en ny kost og fejet i skuret.
5) Testet on-the-spot blogging MED fotos.


6) Hængt slå-ikke-knolden-på-hjørnet-af-taget-tingester op. Måske virker det...
7) Plukket en håndfuld ribs fra busken i bagskellet:

Kaffe og kage i N/F Kløverengen. Metha fortæller.

Den nyetablerede kaffe- og kageordning på månedens sidste søndag er allerede begyndt at ligne en tradition. Vi er et tremandsudvalg - bestående af tre kvinder - der har ansvaret for, at der er kage. Vejret har vi ikke ansvaret for.

I dag mødtes vi for tredje gang. Fremmødet var mindre end de første to gange, men det blev eftermiddagen ikke ringere af. Bestyrelsen havde bedt Metha, foreningens ældste medlem, om at komme og fortælle lidt om "gamle dage".

Det blev til historier fra skolehavetiden midt i '70-erne. Om jordbær, løg og kartofler (sytten på hver række!) som tvangsafgrøder, om havemand og kommunal effektivitet og om fællesstampning af stierne.
 
Det begyndte at regne, så vi krøb i læ i fælleshuset. Metha fortalte videre om pligter, egen kompost og en søn, der spiste femten kartofler. Derefter spørgsmål fra salen.
 
Vi fortsatte lidt endnu og hørte bl.a. om toiletter, der skulle tømmes og om forurenet jord. Sigrid havde fotos med fra 1998, da haverne fik ren jord på. De billeder bliver scannet og lagt på foreningens hjemmeside.

Hov! Der fløj lige et år.

Hov! Der fløj lige et år. Med haveballade og sygdom, men NU!

Jeg er godt i gang med en ny sæson: 

• Huset er placeret på grunden, og nu bliver det stående.
• Jeg har ansatser til overblik over, hvordan grunden skal indrettes.

• Jeg har kommet ting i jorden, og noget - fx. tulipaner - kommer simpelthen op.

• Jeg har fået kontakt med en havemand, som mod betaling kan klare noget af det grove - fx. græs på upassende steder og i upassende højder - som ellers vil tage livet af mig. Samvittighedsmæssigt, ikke mindst.

• Jeg har opdaget, at der ikke er uoverstigeligt langt til Grønne Hjem på Peter Bangsvej, selv når jeg ikke har bil.

• Jeg har været med til at etablere en kaffe-kage-ordning i haveforeningen.

Standerhejsning - en ny sæson begynder i KLØVERENGEN

Flaget gik til tops, og Formand Frank sagde et par ord.

Et par sange blev "overstået"...

... og så var der fælles morgenbord.

Status: vores nye - og ikke helt færdige - hus blæste omkuld i vinterstormen. Det er vist en ommer. Til gengæld er de søde mennesker i haveforeningen stadig søde, og det skal nok gå alt sammen.

Jeg er blevet skrevet op til en snak med en fagmand; måske er girlpower alligevel ikke helt nok.

I går gravede jeg lidt have; nok til at få en vabel. Det hele ser lidt trist ud, men der er også gode tegn: enkelte så forårsblomster og MASSER af regnorme.

  Foreningens officielle hjemmeside er i øvrigt blevet udbygget i løbet af vinteren, og den er værd at besøge.

Fælles arbejdsdag i Kløverengen

Så er nyttehaveforeningen ved at være klar til at blive lukket ned for vinteren. Bestyrelsen indkaldte til fælles arbejdsdag, og bestyrelsen  - med Formand Frank i spidsen - ledte og fordelte arbejdet.

I dag er der blevet plantet tornede vækster ved hegnet ud til boldbanerne, bl.a. klitrose og

havtorn (det er jeg lidt spændt på; havtorn er helt nyt (gammelt) og moderne og den del af det "nye" nordiske køkken...)

 Der blev sat noget "dansk bambus" (gamle redskabsskafter) ned ved de nye planter.

Der blev plantet pil ved fælleshuset

og savet grene væk på et stort træ. (Boys will be boys!)

Vi fik også fordelt hestemøg i store mængder rundt i haverne. (Se, hvor det damper! Der er gang i sære processer...)

Der blev også tid til en fælles kop kaffe i/ved fælleshuset undervejs.

 Og de sidste afgrøder blev hentet hjem. Savoykålen er blevet helt flot.

Dejlig dag!